Hjælp til tørre øjne

Tørre øjne opstår, når øjets overflade ikke bliver tilstrækkeligt fugtet, hvilket kan give kløe, svie, irritation og generel ubehag. Årsagerne kan være mange – alt fra klima og skærmarbejde til medicinske forhold eller nedsat tåreproduktion.

Hos Bagsværd Optik anbefaler vi ofte brug af “kunstige tårer”, også kaldet komfortdråber, som hjælper med at genskabe fugtbalancen i øjet. Disse dråber fungerer på samme måde som kroppens egne tårer og skaber en beskyttende fugtfilm på øjets overflade. De indeholder blandt andet hyaluronat, et naturligt stof i øjet, som tilfører smøring og langvarig komfort.

Har du problemer med tørre øjne, er du altid velkommen hos Bagsværd Optik, hvor vi gerne vejleder dig i at finde den rette løsning.